Fortsæt til indhold

Kvinde overraskede to tyve

Samfund
Lotte Gyldenvang

Da to mænd forsøger at bryde ind i en villa på Mercurvej i Horsens natten til tirsdag klokken 01.17, gik det ikke helt, som de tilsyneladende ønskede.
En 48-årig kvinde, der bor i villaen, hørte tyvene og overraskede dem, så de løb fra villaen i ukendt retning. Det oplyser Horsens Lokalpoliti.
Kvinden beskriver den ene tyv som en mand i 20'erne, dansk udseende, høj, lyst hår og var iført en mørk jakke og jeans. Den anden tyv beskrives kun med et dansk udseende.
Det lykkedes ikke de to mænd at stjæle noget fra villaen.