"I er et slagtehus - må I rådne op i helvede!"
Odense Zoo er havnet i en regulær shitstorm efter det er annonceret, at man i morgen torsdag vil dissekere en løveunge, som der ikke er plads til i havens kuld.
Det er bestemt ikke første gang, at Odense Zoo har foretaget sådanne dissekeringer. Ifølge TV2 Fyn skete det senest i februar 2014, hvor hele fem løveunger blev skåret op. På samme tid blev girafungen Marius dissekeret, hvilket lagde Københavns Zoo for had, og siden da har der været stor fokus på disse "publikumsforestillinger".
Derfor er Odense Zoo nu havnet i en regulær shitstorm i form af mails, telefonopkald, personlige beskeder og opslag på Facebook, hvor mange er yderst kritiske overfor, hvad der skal foregå torsdag
klokken 12.
Mange af angrebene kommer fra amerikanske brugere, som intet har til overs for de danske zoologiske havers oplysningspolitik. Her er nogle af de mange voldsomme opslag:
- I dræber en baby løve denne gang. Jeg er fuldstændig rystet over jeres adfærd og væmmes! I er ikke en zoo! I er et slagteri, og I viser det for jeres børn. Satan lever i Danmark! I må være efterkommere af Dr. Mengele!
- Sikke en modbydelig zoo! Hvorfor fanden dræber I et sundt dyr?
- Jeg væmmes ved jer. Først var det giraffer. Nu er det løver. Hvem vil I dræbe og dissekere næste gang - mennesker? I har ingen medfølelse eller empati. Jeg vil fortsætte med at boykotte jeres land og dets produkter.
- Jeg ønsker nogen ville komme og dissekere jer røvhuller foran verden. I er monstre. Må I rådne op i helvede.
Støtte
Der er dog også flere som støtter op om den udskældte zoo. De skriver blandt andet:
- Bare lidt opbakning. I skal ikke lade jer gå på af uvidende mennesker, der mener de er meget klogere. I gør et godt stykke arbejde.
- Jeg er kun utilfreds med en ting vedrørende jeres opskæring af løver: at i lægger dem på hverdage,
så os fra den øvrige del af Danmark, ikke har muligheden for at være med!
- Kære Odense Zoo. Fedt, at I fastholder jeres planer om at udvide børn og andre interesseredes viden om biologi ved at dissekere en løve. Det er hykleriske og uvidende mennesker, der fordømmer jer - bær over med dem, de ved ikke bedre!
Hvad mener du?
Er Odense Zoos ansatte helte eller skurke, når de viser publikum, hvordan en løve ser ud indvendigt? Kom med din kommentar i facebookopslaget nedenfor.
Morgendagens dissekering af en l%26#xf8;veunge har medf%26#xf8;rt trusler og hadebeskeder mod Odense Zoo. Hvad mener du? Er de helte eller skurke, n%26#xe5;r de viser publikum, hvordan en l%26#xf8;ve ser ud indvendigt?
Posted by Lokalavisen.dk on%26nbsp;14. oktober 2015