Nyt beredskab vil i dialog med minister om serviceniveau

”Vi står i en underlig situation.”
Det siger borgmester Claus Wistoft (V), Syddjurs Kommune, om den situation det nye fælleskommunale beredskab mellem Randers, Favrskov og de to Djurslandskommuner er kommet i, efter at Beredskabsstyrelsen har udtalt sig kritisk om den fremlagte dimensioneringsplan på flere punkter.
”Det er min opfattelse, at Beredskabsstyrelsen ikke er i øjenhøjde med virkeligheden, når den forlanger et højere serviceniveau af det nye beredskab, end vi har i det nuværende beredskab,” siger Claus Wistoft om den ”bombe”, som Beredskabsstyrelsen med sin udtalelse har kastet ind blandt de fire kommuner, hvis byråd og kommunalbestyrelser skulle godkendte dimensioneringsplanerne endnu i år for at det nye beredskab som planlagt kan starte op 1. januar 2016.
”Det vil være underligt, at vedtage en dimensioneringsplan, som er blevet kritiseret af Beredskabsstyrelsen. Men vi kommer til starte det nye beredskab op som planlagt 1. januar 2016, men kommer til at føre en sideløbende dialog med Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet,” siger Claus Wistoft.
Heller ikke Norddjurs borgmester Jan Petersen (S) var særlig meddelsom om problematikken på kommunalbestyrelsesmødet i Grenaa tirsdag aften. Det nye beredskab er kraftigt udfordret af forholdet mellem serviceniveau og budgetramme, og næste trin bliver en kontakt til Forsvarsministeriet, under hvem Beredskabsstyrelsen sorterer.

Beredskab og kommuner står i en noget nær umulig situation

Det er faldet politikerne i den politiske styregruppe for brystet, at Beredskabsstyrelsen i sin udtalelse lægger op til at hæve serviceniveauet på flere området, når man nu var blevet pålagt at finde besparelser på beredskabsområdet på godt 3 mio. kr. i 2016.
”Vi har noteret os, at Beredskabsstyrelsen er kritisk over for en række punkter i vores plan for dimensionering af beredskabet. Det er en kommunal opgave at dimensionere beredskabet og alle ved, at kommunerne er blevet pålagt at finde besparelser på beredskabsområdet. Så virker det paradoksalt, at Beredskabsstyrelsen nu anbefaler et højere serviceniveau, end det vi har i dag,” siger formand for den politiske styregruppe bag det nye beredskab, borgmester Claus Omann Jensen (V), Randers Kommune.
”Med store sparekrav på den ene side og styrelsens udtalelse på den anden side står vi som beredskab og kommuner i en noget nær umulig situation,” skriver Claus Omann Jensen til forsvarsminister Peter Christensen (V).

Beredskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats

Beredskabsstyrelsen skal sikre sig, at de kommunale beredskaber kan yde en forsvarlig indsats. Styrelsen skal derfor påse, at der i den fremlagte plan er en overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel.
Beredskabsstyrelsen har udtalt kritik på følgende punkter i det nye fælleskommunale Beredskab & Sikkerheds plan for den risikobaserede dimensionering af det fælles redningsberedskab.
Der er kritik af at responstiden i planen må være op til 22 minutter i områder med færre end 2400 indbyggere. Byer eller områder med sammenhængende bebyggelse med op til 2400 indbyggere betragter Beredskabsstyrelsen ikke som ”tyndt befolkede områder”. Desuden er der kritik af, at supplerende køretøjer, der indgår i førsteudrykningen, kan have en responstid på op til 25 minutter fra klyngestationer og op til 40 minutter fra specialstationer.
Af planen fremgår det, at indsatsledervagten skal varetages af to indsatsledere, som udgår fra hhv. Randers og Grenaa. Beredskabsstyrelsen kritiserer, at responstiden for indsatslederen ifølge planen kan være op til 40 minutter.
Desuden er der kritik af dimensioneringen ved udrykning til alarmer fra såkaldte ABA-anlæg (automatiske brandalarmanlæg), af den planlagte kapacitet for vandforsyning til brandslukning, og at der ikke er tilstrækkelige aftaler for hjælp fra naboberedskaber ved højderedning.