Fortsæt til indhold

Danskerne kender smagen af ægte italiensk mad

Da Vinci har mange gæster. Så mange, at deres stumtjenere forleden bukkede under af vægten af gæsternes jakker. De knækkede simpelthen.

Samfund
Annette Schmidt

”Danskerne er meget kvalitetsbevidste. De rejser meget og kan derfor godt smage forskel på ægte italiensk mad og det, der ikke er det. De ved godt, vi har et gennemført italiensk koncept og vi vægter vores troværdighed højt,” forklarer Sasha Ventura, der er indehaver af Da Vinci, hvor også hendes italienske far huserer.
”Selvom jeg er halvt dansk og halvt italiensk, er min fars italienske alligevel langt bedre end mit, så han er bedre til at tale med de italienske kokke,” siger Sasha Ventura med et smil.
”Hun kan godt nu godt styre dem, ellers kommer far med pizzaspaden,” griner Angelo Ventura højt med et kærligt glimt til datteren Sasha, der tydeligt viser, at det også er ægte italiensk humor, der florerer i Da Vinci.
”De ansatte skal motiveres . De skal have kærlighed – ikke press,” siger Angelo Ventura om sin rolle i restauranten.

Over al forventning

Restaurant Da Vinci åbnede i februar 2014 i Grønnegade i Horsens og det er ifølge Sasha Ventura gået over al forventning.
”Vi havde ventet det halve, så det var en meget intensiv start, når der kom dobbelt så mange. Vi har stadig lige meget at lave, men det er mindre hektisk, fordi travlheden er mere fordelt,” fortæller Angelo Ventura, der har en fortid som indehaver af Restaurant Alfredo i Skagen.
Sasha Ventura er er oprindeligt fra Viborg og bor nu i Åarhus. Hun er igennem sin opvækst vokset ind i branchen. Derudover har hun taget to uddannelser. En som ernæringsassistent og en lederuddannelse som ernæringsteknolog.

Køkkenchef Nunzio Fontana (til højre) og Køkkenmedhjælper Francesco Congliaro har fået mre plads, efter køkkenet er blevet bygget om. Foto:; Annette Schmidt

Plads i køkkenet

Køkkenet i Da Vinci er lige blevet færdig efter en tiltrængt ombygning her i oktober måned. Angelo Ventura forklarer, at før var der ikke plads til at kokken kunne lave mad, samtidig med at der gik en tjener forbi med tallerkner.
”Kokken skulle stoppe med at lave mad hver gang. Det var meget frustrerende, at der var så trangt, når der skulle en forbi med tallerkner 200 gange på om dagen. Vi har flere store selskaber, som Restaurant Da Vinci barnedåb, konfirmation, julefrokoster og 70 års fødselsdage,” siger han og fortsætter:
” Nu kan tjeneren gå den anden vej rundt, og kokken kan lave mad uden at blive forstyrret. Det betyder også, at vi kan tage 300 mennesker over en dag, og næsten 100 ad gangen uden, at de skal vente på maden,” siger Angelo Ventura, mens han tegner en skitse over det nye og det gamle køkken på en dækkeserviet på bordet.
Lige nu er Da Vinci i gang med den sidste gang renovering. Gårdhaven skal have nye klinker og pudses op, så den står klar til at tage imod gæster, når det igen bliver sommer i Danmark. Langt de fleste af gæsterne foretrækker at spise udenfor når det er muligt, foræller Angelo.
"Danskerne elsker at spise ude, når solen skinner."

Italienske delikatesser. Foto: Angelo Ventura