Fortsæt til indhold

Hæder til unge fra PGU Rosenholm

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

PGU Rosenholm, der står for Praktisk Grund-Uddannelse Rosenholm, kunne forleden hædre fem elever som alle har afsluttet et 3-årigt STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).

Det skete ved en reception, hvor afgangselevernes kolleger på PGUs værksteder, venner fra bofællesskaber og deres familie var inviteret til overrækkelsen af kompetencebeviserne.

Der blev holdt tale af PGUs forstander Thomas Søndberg, som også overrakte kompetencebeviser og roser til de stolte elever.

De fem unge, der blev fejret, var: Morten Drejer, Tim Rogers, Maria Holm, Thomas Bøgelund Jensen og Louise Eskildsen.