Badminton-talent nomineret som Årets Fund
Frederik Søgaard kan vinde flot pris
18-årige Frederik Søgaard fra Odense Badminton Klub, OBK, er med i opløbet til at vinde en fornem kåring.
Årets Fund 2015 er landets ældste idrætspris, og komiteen bag kåringen er Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Politiken.
Mere end 20 specialforbund havde indstillet kandidater til prisen, men mandag blev det offentliggjort, hvilke til atleter der gik videre til finalefeltet.
Komiteen beskriver de ti kandidater som lovende talenter med olympisk potentiale.
Og Frederik Søgaard viste forleden gode eksempler på sit store potentiale, da han sammen med sin double-makker, Joel Eipe, hentede en sølvmedalje ved ungdomsverdensmesterskaberne i Peru.
Vinderen af Årets Fund 2015 bliver belønnet med en check på 100.000 kr., og Frederik Søgaard og Joel Eipe kæmper med følgende atleter om titlen:
Atletik: Benjamin Lobo Vedel
BMX: Simone T. Christensen
Cykling: Søren Kragh Andersen
Fægtning: Patrick Jørgensen
Golf: Nicole Broch Larsen
Ishockey: Nikolaj Ehlers
Kajak: Julie Frølund Funch
Roning: Hedvig Lærke Berg Rasmussen/Asane Dsane Andersen
Skiskydning: Anders Emil Schiellerup
Vinderen bliver offentliggjort den 29. december.