Trang til kager kostede bøde
Betina Skjønnemand
Når man trænger til kage, så må man bare til bageren.
Måske var det en uimodståelig trang til kager, der mandag eftermiddag fik en bilist til at parkere bilen på Haderslevvej i Aabenraa.
Bilen blev parkeret på cykelstien i kørselsretningen - lige overfor bageren.
Hos bageren fandt politiet ejeren af bilen, og han er nu sigtet for ulovlig parkering. Han vil inden længe modtage en bøde på kr. 1000,- for sin forseelse.