Dagplejere ikke på vej ud af statistikken
Syddjurs Kommune har i 2015 sagt farvel til 12 kommunale dagplejere, men ansat fem nye
Der er forsat behov for dagplejere i Syddjurs Kommune, selv om både de seneste års børnetal og de kommende års vil ligge på et nogenlunde stabilt niveau i intervallet 290-330 børn.
Fem nye dagplejere
Dagtilbudschef Kenneth Enrico Petersen, Syddjurs Kommune, fortæller, at man ved indgangen til 2015 beskæftigede 88 dagplejere.
I løbet af året er der sagt farvel til 12. 5 har fået en fyreseddel, mens 7 selv har valgt at stoppe. Der er til gengæld ansat fem nye.
Det er hele tiden udviklingen i børnetallene i hver enkelt af de ti skoledistrikter, der afgør behovet for kommunale og private dagplejere.
Derfor kan Syddjurs Kommune blive tvunget til at drosle ned i et område og opnormere i et andet.