Fortsæt til indhold

Uopmærksom kvinde overså svingende bilist

Samfund
Annette Schmidt

En 20-årig kvinde og en 25-årig kvinde, begge fra Horsens, var tirsdag klokken 9.20 involveret i et færdselsuheld ved Hovedvejen og Ny Sebberupvej i Løsning.
Den 25-årige kvinde kom kørende ad Hovedvejen i nordøstlig retning.
Her ville hun dreje til venstre ad Ny Sebberupvej og satte derfor blinklyset til og sagtnede farten.
Den 20-kvinde kom kørende bag den 25-årige og overså, at den den forankørende gjorde klar til at dreje og ramte ind i hendes kofanger bagfra.
I første omgang forsøgte de to kvinder at rede trådene ud ved at tale sammen om ulykken. De kunne dog ikke blive enige om, hvad der var sket. Det endte med, at den 20-årige kvinde kørte fra stedet uden, de to kvinder fik udvekslet oplysninger på hinanden.
Derfor blev tilkaldt.
"Vi finder frem til den 20-årige kvinde ved hjælp af registreringsnummeret på bilen. Vi kører ud til hende og sikrer oplysningerne, så nu er det en forsikringssag," oplyser Jesper Julian Christensen fra Horsens Lokalpoliti.
Der skete kun mindre materiel skade ved uheldet.