Skilte forældre tilbydes kursus i konflikthåndtering
Arkiv
| Statsforvaltningen tilbyder fra 1. januar 2016 et nyt samarbejdsforløb for skilte forældre, ”Forældre sammen – hver for sig”. Tilbuddet gælder de forældre, der bor i Region Syddanmark, og som henvender sig til Statsforvaltningen for første gang på grund af uenigheder om børnene. |
| Det er partierne bag satspuljen, som har afsat 48,8 millioner kroner til projektet, og målet er at styrke forældresamarbejdet efter en skilsmisse og klæde forældrene på til selv at håndtere uenigheder og forebygge konflikter. Projektet løber over fire år i Statsforvaltningens afdelinger i Odense og Aabenraa. ”Forældre sammen – hver for sig” består af et kursus i forældresamarbejde eller et individuelt samtaleforløb. Det er et forebyggende og lærende undervisningsprogram, der strækker sig over flere mødegange, hvor man får viden og konkrete redskaber til at skabe et bedre forældresamarbejde. Man får hjælp til at støtte sine børn bedst muligt efter skilsmissen, ligesom forløbet hjælper forældrene til at reflektere over egne udfordringer i forbindelse med skilsmissen. Projektet er et forsøgsprojekt, der skal afdække andre måder at møde forældrene på end den, som forældreansvarsloven ellers beskriver, og som Statsforvaltningen skal følge. Den afgørende forskel fra den nuværende sagsbehandling er:
”Vi har mange års erfaring med skilsmissekonflikter, og vi ved, at forældrenes samarbejde er noget af det, der betyder allermest for børns trivsel efter en skilsmisse. Derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde forældrene et mere omfattende forløb med fokus på forebyggelse og hjælp til selvhjælp,” siger hun. Projektet er udviklet i samarbejdet med Center for Familieudvikling og er baseret på den nyeste forskning og erfaring på området. Det følges desuden af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Dermed indsamles der vigtig viden om, hvilke indsatser der virker mest hensigtsmæssigt i forhold til skilte forældres samarbejde og trivslen for de børn, der er i klemme mellem to stridende forældre. |