Kunstner begyndte at græde - og det var ikke af lykke

“Det er fandens til lort, du laver. Hvad helvede skal jeg bruge det til?”
Sådan sagde kunsthistoriker Leo Tandrup første gang, han mødte kunstmaleren Carsten Frank. Nu har han udgivet en bog om ham.
“Da jeg sendte de første to afsnit af bogen til Carsten Frank, blev han rigtig ked af det og begyndte at græde. Han sagde til mig, at jeg fandme ikke skulle bestemme, hvad han skulle male,” siger Leo Tandrup, efterfulgt af en klukkende latter, der rummer humoren og alligevel slår fast, at han mener det, han siger.
“Men nu er han faktisk glad for bogen, og jeg skrev den, fordi Carsten Frank de sidste 15 år har været igennem en forrygende åndelig udvikling både som menneske og som kunstner,” siger Leo Tandrup og uddyber:
“Kunstneren skal give noget af sig selv, og hvis der ingenting er på spil, hverken for kunstneren selv eller for betragteren, så er det bare lorte-kunst.”

Hvid - Sort - Rød

Bogen er opdelt i tre store afsnit, der hedder Hvid - Sort - Rød. Leo Tandrup forklarer hvorfor, det er bogens titel.
“Hvid er den periode, hvor Carsten Frank laver ligegyldig kunst, som er ren dekoration. Den er neutral, og der er intet på spil. Hvid står for det skyldløse og det overfladiske. Den sorte periode i Franks kunst er den abstrakte periode. Han maler motiver uden øjne og uden ansigtstræk. En periode, hvor han ikke bryder sine grænser. Sort er fanden og det abstrakte. Rød er den periode, hvor Carsten begynder at lave kunst, han ikke selv kan sætte ord på. Noget, der kommer indefra. Nu går han tæt på. Der er kærlighed, og han kommer væk fra det overfladiske,” forklarer han.
Kunst og historie fylder åbenlyst meget i Leo Tandrups liv. Hjemmet i Horsens, som han deler med hustuen Gitte Tandrup, der også er kunsthistoriker, er et overflødighedshorn af kunst og bøger fra kælder til kvist. Ikke en hvid plet væg har fået lov til at stå nøgen og uberørt. Her er alle mulige og umulige former for kunst. Abstrakte malerier blander sig med genkendelige. Altsammen flettet ind mellem store gipsfigurer og familiebilleder.

Stop, pæne mennesker

Leo Tandrup tænker meget over livet og den måde, vi som mennesker udvikler os på. Eller manglen på samme. Vi tager selfies og løber rundt uden at se hinanden, naturen og den verden, vi lever i.
“Folk i dag har kun sig selv inde i hovedet. Vi kan ikke rumme andre. Heller ikke den vi er gift med. Det er søvngængeri, og søvngængere er der dælme mange af. Det er total narcissisme. Hvis vi som mennesker ikke kan finde barnet inde i os selv, så kan vi ikke lave kunst, og så kan vi ikke leve,” mener Leo Tandrup og kommer med en opfordring:
“Vi skal sige fra overfor alle de normer, der belaster os, og ikke føre dem videre til vores børn. Vi skal simpelthen holde op med at gøre, hvad der bliver sagt. Vi skal stoppe med at være pæne mennesker.”
Leo Tandrup mener, at bogen godt nok handler om kunst og kunsteren Carsten Frank, men at du kan læse den og lære meget om livet og det at være menneske.
“Bogen handler ligeså meget om dig, mig og os allesammen. Den handler ligeså meget om livet, som den handler om kunst. Pointen i bogen er, at det kan gå godt, selvom det starter skidt.”
Kunstbogen har taget Leo Tandrup halvandet år at skrive, og den er rigt illustreret med en stor portion af Carsten Franks værker. Den er til gengæld ikke fyldt med bandeord.
“Jeg skriver anderledes end jeg taler,” klukker Leo Tandrup.
Kunstbogen om Carsten Frank, Hvid - Sort - Rød, udkom den 10. december og kan købes hos Papyrus, Søndergade 15 i Horsens. Bogen koster 350 kroner og er på 325 sider.