Fortsæt til indhold

Thorsager Kirke fyldes af fællessang og soloindslag

Et overflødighedshorn af musikalske indslag venter kirkegængerne ved julekoncerten i Jyllands eneste rundkirke

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Ingen december uden en julekoncert i Thorsager Kirke.
Onsdag 16. december er der således rig mulighed for at få et ordentligt indspark julestemning eller bare en god musikalsk oplevelse.
Aftenen vil indeholde et væld af musikalske indslag.
Thorsager Kirkes spirekor og børne- og ungdomskor vil med deres sang, charmere ikke bare deres forældre, men alle som dukker op.
Julekoret og Couragekoret under ledelse af Helle Zederkof vil med flerstemmige harmonier tilhørerne i endnu bedre julestemning.

Talentfuld violinist

Endvidere vil den talentfulde violinist, Martha Veber, fra Aarhus kigge forbi og sammen med Thorsager Kirkes faste organist, Kasper Walther, opføre et par værker for orgel og violin.
De musikalske indslag bindes sammen af sognepræst Jørgen Gleerups læsninger, om hvad der skete i julen, og alle får mulighed for at synge med på nogle af nationens smukke advents- og julesalmer.
Koncerten afsluttes på traditionel vis med, at alle synger Ingemanns 'Dejlig er jorden'.
Så er julen rigtig i gang.
Koncerten begynder klokken 19.