Gratis spinning i januar
Særlige gratis spinninghold til folk, der ikke har prøvet spinning før
Anette Bonde
Auning Motions Klub vil gøre det lidt lettere for folk, der vil forbedre konditionen. Klubben tilbyder nemlig en ugentlig gratis spinningtime i hele januar til alle dem, som endnu ikke har prøvet at dyrke spinning.
Holdene starter tirsdag 5. januar klokken 19.15 og onsdag 6. januar 17.45. Hvis ikke man kan få disse tider til at passe ind i sin kalender, kan man prøve at kontakte formand for motionsklubben Ivan Ditlevsen og måske finde et andet hold.
Spinningsko kan lånes i spinningslokalet. Pladserne uddeles efter ”først til mølle princippet”.