Fortsæt til indhold

Plejecenter får ølstue

Samfund
Arkiv

Lige før jul, 22. december, indviede beboerne på Vonsildhave deres nye ølstue. Ølstuen er indrettet med gammeldags mahognibar, små borde med rødternede duge og stearinlys, ølreklamer, dartskive og billeder af Christian den tiende og Dronning Alexandrine. På den første dag var der arrangeret ølsmagning med det lokale bryghus Trolden. Det skriver Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.
Formanden for Seniorudvalget Søren Rasmussen (DF) kiggede forbi og ønskede tillykke med ølstuen.
"Det var mening fra starten, at der skulle være en ølstue på Vonsildhave. Nu er det så etablere,t og de holder åbent hver fredag, hvor der selvfølgelig serveres fredagsøl. Der skal også være blandt andet mandeklub, kvindeklub, dartspil og kortklub. Jeg fornemmede tydeligt, at det var et populært tilbud, som beboerne havde glædet sig til at få indviet. Det er ren livskvalitet og hygge og helt, som vi havde forstillet os, da vi planlage Vonsildhave. Jeg vil gerne rose personalet på Vonsildhave for at have lagt så mange kræfter i at gøre ølstuen helt perfekt med gamle barmøbler og tilbehør," siger Søren Rasmussen i pressemeddelelsen.