Skøjtebanen åbner på lørdag
Utallige udsættelser af åbningen ser nu ud til at være ovre
Endnu en gang annoncerer Aarhus Kommune nu åbningen af den udendørs skøjtebane foran Musikhuset.
Det skulle blive på lørdag kl. 10, at isen er klar til skøjteglade aarhusianere.
Oprindeligt var åbningen sat til 29. november, men de usædvanligt høje december-temperaturer, stormen Gorms rasen og hærværk har flere gange udsat ibrugtagningen.
Skøjtebanen kan benyttes det meste af døgnet og er gratis at bruge. Uden for skøjteudlejningens åbningstid skal du dog tage hensyn til, at isen klargøres hver morgen mellem kl. 7 og 12. Når isbilen er på banen er ophold på isen ikke tilladt.
Medbring gerne egne mad- og drikkevarer.
Skøjter kan medbringes eller lejes for 45 kroner. Åbent frem til 28. februar.
Læs mere på www.skøjtebanen.dk