Her er Vejles nye city chef
Af Peter Friis Autzen
Den nye city chef i Vejle er netop blevet præsenteret på et pressemøde.
Navnet er Marianne Jeppesen, og hun kommer fra en stilling som manager for Meeting Horsens.
"Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver måske nok hårdt. Men når man ikke skelner mellem job og fritid, er det jo en livsstil. Og den kan jeg lide. Så det skræmmer mig ikke. Tværtimod," siger Marianne Jeppesen.
Det var formand for City Vejle, Michael Panayotis, der i formiddag præsenterede den nye city chef. Han benyttede samtidig lejligheden til at sige tak til den konstituerede city chef Ditte Voersaa, som har varetaget rollen som city chef i perioden mellem, at den tidligere city chef Michael Pedersen stoppede, og den nye blev fundet.
Marianne Jeppesen tiltræder 5. januar.