Komisk at smide Marius ud
Daniel Sennek
Superstudenten Marius Youbi, der har fået 12-taller på stribe, skal smides ud af landet den 8. januar. Fordi han har arbejdet for meget.
Det er der tilsyneladende mange danskere, der ikke mener kan være rigtigt. En af dem er Peter Falktoft, der med et opslag på Facebook har ramt en nerve hos mange danskere.
Peter Falktoft har videreformidlet et tweet fra Peter Presmann - og det har på blot 18 timer fået mere end 9500 likes og næsten 900 delinger.
I tweetet sammenholder Peter Presmann det faktum, at Marius skal udvises med et citat fra regeringens Esben Lunde Larsen, der siger, at "vi skal være dygtigere til at fastholde internationale studerende".
Du kan se tweetet nedenfor.
Opslået af Peter Falktoft på%26nbsp;22. december 2015