Alarm standsede ikke indbrudstyve
Jeppe Rafn
Gerningspersonerne lod sig ikke standse af, at der gik en alarm under et indbrud på virksomheden EM-fiberglas på Hornsyld Industrivej i Hornsylds industrikvarter.
Alarmen gik mandag klokken 21.06, da der blev knust en rude, så man kunne række ind og åbne døren til et kontor.
Indbrudstyvene skyndte sig at stjæle fire bærbare HP computere med dockingstationer samt en Dell PC-skærm.
EDB-udstyret har en værdi på 44.500 kroner, oplyser Horsens Lokalpoliti.