Politiet efterlyser fleksibel overvågning
I seks år har politiets video-overvågning ikke været brugt en eneste gang. Politiet efterspørger i stedet mobile enheder
Østjyllands Politi oplever omkring 20 voldssager om året langs åen i Aarhus.
Det var det samme antal for seks år siden, da man besluttede at her skulle der sættes video-overvågning op.
Til at opklare de sager har politiet dog aldrig benyttet sig af deres eget optagede materiale.
“Vi har slet ikke brugt det. Men vi har derimod ofte brugt værthuse og barers videomateriale,” forklarer vicepolitiinspektør Søren Urup, der er leder af Operationel Planlægning og Analyse (OPA) ved Østjyllands Politi.
Og det er sådan set godt nok, at udstyret ikke har været i brug, forklarer han:
“Når vi ikke har brugt det, så er det, fordi folk som oftest ikke bliver slået ned helt umotiveret midt på gaden, og det er jo godt.”
Episoderne, som politiet rykker ud til, sker som oftest i køen til værthuset eller lige ved indgangen, og her filmer de fleste barer selv.
“9 ud af ti gange sker hændelserne ved indgangen til værthusene, og når vi har brug for det, får vi videomateriale af værthuset eller restaurationen,” siger Søren Urup.
Fem-syv politi-kameraer
Området er ikke overfyldt med kameraer, oplyser han:
“Der er tre-fire stykker ved åen og to-tre stykker ved banegården. Vi plastrer ikke byen til i kameraer. ”
De to steder er der den største koncentration af mennesker, og derfor er de områder udvalgt til overvågning.
Normalt kigger politiet ikke med på overvågningen. I visse tilfælde kan betjente dog godt sidde og følge med ved skærmen.
“Vi har gjort det i forbindelse med nogle fodboldkampe hvor større grupper har været samlet ved åen. Men vi har generelt ikke oplevet problemer ved fodboldkampe på det seneste,” siger OPA-lederen.
Han tror, at området med overvågning vil blive udvidet ned mod Dokk1, hvor der nu kommer mange mennesker.
“Men det mest optimale for mig ville være noget mere mobilt udstyr, som vi langt nemmere kunne rykke rundt med,” siger Søren Urup.
Han forestiller sig, at politiet kunne sætte ind i områder, der har problemer med hærværk eller anden kriminalitet, og overvåge området i en periode.
“På den måde tror jeg, man vil få mest ud af overvågningsudstyret. Både politi og borgere. Borgerne vil føle, at nu sker der noget,” siger Søren Urup.
Selvom det nuværende udstyr formelt set er mobilt, så er det ikke lige sådan at flytte i praksis.
“Typisk er kameraerne placeret højt oppe, og de skal monteres med kabler og strøm,” siger Søren Urup.
Afventer Rigspolitiet
Selvom politiets overvågning i Aarhus er begrænset, så er der rigtig mange kameraer i byen, siger OPA-lederen:
“Der er allerede meget overvågning. Jeg tror, man vil blive overrasket over, hvor mange kameraer, der egentlig følger en. Vi lægger ikke mærke til skiltene. Vi er blevet vant til det,” siger han.
Et flertal i Folketinget krævede efter skudattentaterne i København i februar et samlet register over alle overvågningskameraer i Danmark. Den opgave er Rigspolitiet i øjeblikket i gang med at løse.
Østjyllands Politi afventer udformningen af et sådant register, før man tager stilling til, hvordan fremtidens overvågning i Aarhus skal se ud.
“Jeg vil tro, at Rigspolitiets register er færdigt i 2016. Og det vil betyde, at vi mere målrettet kan sætte vores kameraer op de steder, det giver mening. Eventuelt investere i nye,” siger Søren Urup.
Sikkerhedsbranchen, der er brancheorganisation for danske sikkerhedsleverandører, anslår, at der er 500.000 overvågningskameraer i Danmark, heraf cirka 100.000 opsat på privat grund.