Fortsæt til indhold

Lærer på Ådalsskolen bliver professionel fodboldtræner på Færøerne

Anders Gerber Christensen har siden skoleårets start været lærer på Ådalsskolen, men det er slut allerede - Gerber er blevet ansat som cheftræner i den færøske klub NSI Runavik,

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

"Et stillingsopslag i sommerferien resulterede i 24 ansøgninger, og efter samtaler med 6 af ansøgerne ansatte vi onsdag i uge 32 Anders Gerber Christensen, som er 39 år og læreruddannet med linjefag i matematik, idræt, samfundsfag og hjemkundskab. Anders har de seneste år arbejdet som professionel fodboldtræner."
Sådan stod der at læse i Ådalsskolens nyhedsbrev for August 2015.

Når et nyt nyhedsbrev udkommer efter jul, er der igen nyt om Anders Gerber Christensen. Han er nemlig blevet ansat som cheftræner i den færøske klub NSI Runavik, som vandt sølvmedaljer i den netop afsluttede sæson.
Gerber har lavet en etårig aftale med NSI Runavik, og dermed er det slut med lærergerningen på Ådalsskolen.
Gerber har tidligere stået i spidsen for FC Fyn og Aarhus Fremad og i en årrække været assistenttræner på fuld tid i Silkeborg. Et job han stoppede med i sommeren 2015.
Fodboldopdragelsen som spiller og træner fik han dog i Lystrup. Han blev uddannet lærer i 2006 fra Århus Lærerseminarium.
Anders Gerber Christensen er i besiddelse af UEFA Pro-Licens.