Veteraner føler sig ikke velkomne i Allerød

I Centralforeningen for stampersonels blad bliver Allerød Kommune nævnt i en artikel om problemer for soldaterveteraner. I en artikel, der bliver kaldt "Veteraner i bopælsklemme", bliver der skrevet, at flere veteraner har oplevet, at det har været svært at få flyttet deres folkeregisteradresse til det sted, hvor de nu opholder sig i kortere eller længere tid.

Især har Allerød kommune, hvor blandt andet de nye rekreationsboliger for veteraner ligger, vist en tilbageholdenhed med at tildele veteranerne en folkeregisteradresse netop med den begrundelse, at boligen eller værelset jo 'er et midlertidigt opholdssted'.

"Langt de fleste veteraner har jo en bolig eller er i et forhold, hvor de har en bolig, som de så af særlige grunde ikke kan være i for en periode, når de kommer til rekreationshjemmet. De er jo kun på hjemmet i et midlertidigt forløb og vender så tilbage til egen bolig," siger Gitte Overgaard, socialchef i Allerød kommune, til Centralforeningen for stampersonels blad.

Ifølge bladet erkender Gitte Overgaard, at kommunen har en særlig udfordring med veteranerne.

Den store udfordring er ifølge foreningens blad, at mange af de veteraner, der opsøger et veteranhjem eller et veteranrekreationshjem, også har behov for yderligere støtte. Det kan eksempelvis være sociale ydelser, støtte til genoptræning, medicin, psykolog og jobtræning.
Det giver ekstra udgifter til kommunerne, og derfor har det stor betydning, hvor veteranerne har deres folkeregisteradresse. Det er nemlig kommunen, hvor veteranen har sin adresse, der skal betale de forskellige ydelser.

Centralforeningen for stampersonels blad forklarer, at ikke alle veteraner har et hjem inden et ophold på veteranhjemmet.

"Nogle kommer direkte fra et forlist forhold, mens andre har boet hos venner og bekendte eller har mistet en lejlighed på grund af huslejerestance eller helt andre årsager. De havner pludselig i en situation, hvor de altså ikke umiddelbart får en ny folkeregisteradresse, når de rykker ind på hjemmet. Og derfor havner de nærmest i et 'ingenmandsland', hvor ingen kommune er særlig interesseret i at hjælpe," skriver bladet.

"Vi følger selvfølgelig lovgivningen, men det er en stor udfordring, som kommunerne her bliver tildelt. Det kan være en stor belastning for de kommuner, der har veteranhjem, for det er ofte borgere med komplekse problemer, der spænder fra fysiske til psykiske skader og til behandlingskrævende hjælp for misbrug af eksempelvis narkotika. Det er en hård belastning for den enkelte kommune," siger Gitte Overgaard til bladet og fortsætter:

"Derfor har vi også her i Allerød sammen med Frederiksberg kommune sendt et brev til ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, hvor vi efterlyser en overordnet lovgivning på området, der sikrer en mere ligelig fordeling mellem alle kommuner, så det ikke bare er den kommune, der nu tilfældigvis har et veteranhjem, der skal påtage sig alle forpligtelser."

Centralforeningen for stampersonels blad har været i kontakt med Social- og Indenrigsministeriet, der fortæller, at de har modtaget en skrivelse fra Frederiksberg og Allerød, men at de endnu ikke har udarbejdet en endelig løsning.

Derfor er lovgivningen klar, ifølge bladet, der skriver: "Opholdskommunen som udgangspunkt har pligt til at yde hjælp, og at opholdskommunen er den kommune, hvor en person bor eller sædvanligvis opholder sig".

Centralforeningen for stampersonels blad skriver også, at ifølge CPR-loven om bopælsregistrering, er en bopæl det sted, hvor personen regelmæssigt sover og har sine ejendele, uanset om det er for kortere eller længere tid. Sommerhuse, erhvervslejemål, hotelværelser og kolonihavehuse kan derfor også danne grundlag for en bopælsregistrering (folkeregisteradresse). Altså også et værelse/bolig på et veteranhjem, hvor man sover regelmæssigt og har sine ejendele, fastslår Centralforeningen for stampersonel.