Gå med til årets sidste solnedgang i Mols Bjerge
Fodslaw-Ebeltoft inviterer til en rask gåtur i Mols Bjerge på årets sidste dag med mulighed for at nyde både udsigt og bobler
?I bedste fald får man en fantastisk solnedgang oven i den gode motion, når Fodslaw-Ebeltoft inviterer alle interesserede med på en nytårsvandring torsdag 31. januar.
Fodslaw-Ebeltoft har nemlig tradition for denne særlige tur i Mols Bjerge på årets sidste dage.
Nytårsvandringen havde sidste år ti-års jubilæum, og flere gange har deltagerne oplevet den flotte solnedgang fra toppen af Trehøje med kik ud over Aarhus Bugten.
Skål på toppen
Turen går fra parkeringspladsen til venstre lige før Fuglsø fra Ebeltoftsiden. Derfra går den op i Mols Bjerge, hvor man håber at kunne nyde solnedgangen over bugten og ønske hinanden Godt Nytår 2016.
Turen starter kl. 14.30 og forventes afsluttet før det bliver mørkt.
Ture hver lørdag
”Kom og nyd årets sidste solnedgang. På turen serveres som tidligere år en forfriskning, så vi kan ønske hinanden Godt Nytår,” fortæller Anders Andersen fra Fodslaw-Ebeltoft.
Turen er indledningen til vinterens motionsture, hvor Fodslaw-Ebeltoft de næste tre måneder hver lørdag vandrer fra kl. 10.00 til ca. kl. 12.00 forskellige steder i Syddjurs.
Den første tur i det nye år er foreningens nytårskur den 2. januar 2016 med start fra Øvre Strandkær i Mols Bjerge.