Fortsæt til indhold

Det handler om mennesker

Hos et af landets største leasingselskaber ALD Automotive fokuserer man først og fremmest på den forskel mennesket kan gøre, når kunden udstyres med en bil, og serviceres mens leasingperioden løber.

Samfund
Af Søren Lindquist

LEASING I bund og grund er det den samme grundydelse alle leasingselskaber tilbyder deres kunder. Det handler om, inden for nogle givne rammer, at finansiere biler inkl løbende servicering for en fastsat periode.
For ALD Automotive, og de 115 medarbejdere i Danmark handler det dog først og fremmest om mennesker og den serviceoplevelse kunden får, mens de kører i en leaset bil. Marketing & Communication Manager Lars Kjeldsen forklarer om tilgangen til markedet og kunder.
- Med selve grundydelsen givet på forhånd, har vi hos ALD Automotive valgt at fokusere på den samlede serviceoplevelse vi leverer til kunden. Det skal være nemt hele vejen igennem, lige fra valg af bil og i hele den periode man råder over bilen, fortæller han. Et eksempel på det, er et koncept man hos ALD Automotive kalder 'Servicelink'. Konceptet går ud på, at kunden online kan bestille tid til serviceeftersyn af bilen.
Så sørger ALD Automotive for at afhente bilen, køre den til service og levere den tilbage i vasket og støvsuget stand. Og skal man bruge en bil i dagens løb, kan der også bestilles en erstatningsbil, der leveres når ens egen bil afhentes.
- Det giver en form for VIP følelse, som kunderne sætter stor pris, siger Lars Kjeldsen.

Rådgivning er en del af pakken

Det er dog ikke kun de direkte servicerelaterede ydelser undervejs, der ifølge Lars Kjeldsen gør den samlede oplevelse for kunden.
Det starter nemlig allerede ved valget af bil. Som en del af pakken til erhvervskunderne tilbyder ALD Automotive nemlig også rådgivning omkring signalværdi og image ifm deres bilflåde.
- Det er en rådgivning kunderne er rigtig glade for. Der er jo ikke nogen virksomheder der ønsker at sende signaler, der ikke harmonerer med virksomhedens image, mission og værdier. Kombineret med viden og holdning til drift af bilflåden, så man får flest mulige kilometer for pengene, klæder vi dermed kunderne optimalt på, før den endelige beslutning tages,
Det er dermed ingen overdrivelse at påstå, at det er menneskerne bag, der gør forskellen hos os, slutter Lars Kjeldsen.