Fortsæt til indhold

Horsens Kommune kontrollerer de ansatte

Samfund
Jeppe Rafn

Horsens Kommune laver i december og januar et telefontjek på ansatte, der skal vise, om de er på dupperne, når borgerne ringer til dem.
Kontrolopkaldene skal vise, om de ansatte tager telefonen, når den ringer, og om de sørger for at følge opkaldet til dørs, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
For eksempel ved at give besked til kollegaen, hvis borgeren ønsker at blive ringet op. Telefontjekket foretages af et eksternt firma.
“Det er vigtigt, at medarbejderne udøver god telefonservice over for borgerne, men økonomien spiller også en rolle. Det er billigere at betjene borgeren på telefon frem for via mails eller personligt fremmøde,” siger stabschef Charlotte Lyrskov.