Fortsæt til indhold

Provo-tisser laver happening i Aarhus

Oplev både provokatør og tidligere kriminel, der nu er etableret kunstner og støt kriserådgivning

Samfund
Ina Bjerregaard

Det bliver vist nok ikke noget med nøgne kønsdele. Men man kan aldrig vide sig sikker, når performancekunstneren Uwe Max Jensen er involveret. Det er han i et velgørenhedsarrangement, der indledes med fernisering den 3. september i Galleri Gallos lokaler på Hans Hartvig Seedorf Stræde 18e i Aarhus. Her vil man kunne opleve kunstnere som UnderTaci, med det borgerlige navn navn Nicolas W. Hansen, David Bjerre, Jan Klein og altså også Uwe Max Jensen, der deltager med malede paller og træstykker. 10 procent af overskuddet går til Galleri Gallos arbejde med at især give kunstnere med psykiske lidelser bedre mulighed for at udstille deres kunst. Lørdag den 5. september er der så live-event med Uwe Max Jensen, der vil udføre en happening.
“Jeg vil tematisere emner som tro, race og nationalitet, når jeg i en handlingsmættet optræden transformerer mig fra white trash til forurettet neger,” siger Uwe Max Jensen. Det glæder Undertaci sig til, og han håber, der også bliver solgt til gavn for Gallo Kriserådgivning.
“Pengene er små og Gallo hjælper mange mennesker til at få en bedre fremtid, og derfor går overskuddet dertil, så de kan forsætte det gode arbejde,« siger Nicolas W. Hansen, der tidligere har været i klammeri med loven, men nu bruger kunsten til at udtrykke sig . Arrangementet er gratis.