Fortsæt til indhold

Politikerne prøvesmagte maden, de ældre får serveret derhjemme

Samfund
Jeanette Hougaard

Da Social - og Sundhedsudvalget i Gribskov Kommune i sidste uge ville prøvesmage den mad, som kommunens ældre tilbydes, var udvalget så heldig at en af udvalgets medlemmer, Thomas Køster (NytGribskov) er kok og har års erfaring med at udvikle ældremad og hospitalsmad. Så han blev sultent udspurgt om kvaliteten af de andre i udvalget - og hvad svarede han?
“Det er ikke noget, der er direkte ulækkert eller dårligt, men det er heller ikke noget man får appetit af. Og jeg synes ikke der er sket en større udvikling på feltet, kan jeg se. F.eks oksestegen, der er skåret i skriver, det er som om leverandøreren glemmer, at der er en opvarmning mere og så bliver det jo tørt, selvom kødet oprindelig kan have været mørt. Så det burde de kigge på.
Jeg synes også leverandørene skal huske, at borgerne skal se på maden og få appetit og det kan være lidt svært når der er så få farver. Det kunne jeg godt tænke mig, at de kigger på,” lyder smagsdommer Thomas Køsters kommentar.
Han håber, tiden er moden til, at lokale restaurantører vil gribe chancen for at gå i dialog med kommunen om at levere ældremaden. Eller måske kunne det være en del af en lokal socialøkonomisk virksomhed, forslår Thomas Køster.