“Jeg ville ikke leve mere”

Nikita Maria Assentoft har fødselsdag. Det er i femte klasse. Glad og stolt har hun taget kage med, som hun går rundt og deler ud til kammeraterne.
Eleverne tager et stykke, men én efter én spytter de det ud, rynker på næsen, siger “ad, det smager af røg”, eller “ad, du har rørt ved det”. De smider al kagen i skraldespanden.
Tilbage står en knust og frustreret Nikita.
“Jeg havde mest lyst til at kaste det hele ad h... til og bare stikke af. Jeg stak alligevel ofte af fra skolen og græd hver dag, når jeg kom hjem,” fortæller Nikita Maria Assentoft fra Aarhus V - hun er i dag 15 år gammel.

Blev kaldt luder og tykke

Episoden i femte klasse fandt sted for fire år siden, men den sidder stadig dybt i hende. Det gør alle de mange episoder med mobning, som hun oplevede fra børnehaven til 8. klasse.
Hun blev holdt udenfor, ingen ville røre ved hendes stol, hun blev kaldt tykke, luder, fik at vide at hun lugtede af røg, og fødselsdagsinvitationer fra hende smed kammeraterne direkte i skraldespanden.
“Jeg var jo den tykke pige, så alting gik ud over mig. Desuden havde jeg et stort temperament, så det var jo skide skægt at se mig blive sur,” fortæller Nikita Maria Assentoft, som i dag er 15 år gammel.
Mobningen skete dagligt - og selvom forældrene forsøgte at råbe skolen op, så blev der, i følge Nikita, aldrig taget ordentlig hånd om det.

“Jeg ville bare forsvinde”

I de mindste klasser var mobningen “ikke så slem”, for at bruge Nikitas egne ord, men derefter tog det overhånd, og særligt fra fjerde, hvor flere klasser blev lagt sammen, ændrede dynamikken sig, og mobningen steg i styrke.
I begyndelsen valgte forældrene at se tiden lidt an. Og sådan gik der et par år.
Derefter ramlede det også derhjemme for Nikita.
Faderen gik konkurs med et firma og fik en gældssanering, mens moderen havnede i ludomani.
Derfor endte Nikita i et stort kaos, og tiden gik på skolen.
Til sidst udviklede hun selvmordstanker:
“Jeg havde bare lyst til at forsvinde, og jeg skreg ofte, at jeg ikke havde lyst til at leve mere. Det var tit min faster, som måtte lægge øre til - hende hentede jeg megen støtte hos,” fortæller Nikita Maria Assentoft.
Det hele endte med to skoleskift - først i syvende klasse og sidenhen i ottende. På nummer to skole stoppede hun på grund af en større uoverensstemmelse med en lærer, og på tredje skole sørgede en anden lærer for gentagne gange at fortælle Nikita, at han “kunne lugte hende hele vejen ned ad gangen”.
“På det her tidspunkt kom jeg for sent hver eneste dag - hvis jeg overhovedet kom af sted. Lysten til at gå i skole var komplet væk,” fortæller Nikita Maria Assentoft.

Nu tror hun på fremtiden

Redningen for Nikita kom på niende klassetrin - i august i år - i form af Skovlund Efterskole. Aarhus Kommune har betalt for hendes ophold på skolen og to ture hjem hver måned.
“Jeg elsker at være der. Jeg elsker at gå i skole nu, og jeg elsker dem, jeg deler værelse med - jeg stoler meget på dem,” fortæller Nikita Maria Assentoft.
“Hele min barndom har jeg ikke troet på, at jeg ville blive til noget, men nu tror jeg på min fremtid. Jeg skal først have en studentereksamen, og så skal jeg være havbiolog,” slår Nikita fast.
Men selvom Nikita nu er på rette vej, så spøger fortiden ofte:
“Jeg har gjort mange fremskridt, men hvis der er episoder, som minder mig om dengang, så græder jeg stadig - jeg kan godt bare græde tilsyneladende uden grund. Det er ikke nemt at slippe af med.”

Nikita blev holdt udenfor i skolen. Ingen ville r%26#xf8;re ved hendes stol, hun blev kaldt tykke luder og f%26#xf8;...

Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;11. december 2015