Jagten efter byens tungeste briller
Louis Nielsen i Skanderborg går nu på jagt efter den danske brille-sværvægtsmester 2015. I hele uge 36, 37 og 38 er alle – unge som ældre – velkommen til at komme ind i butikken i Adelgade 85 og smide deres briller på vægten i jagten på DM-guldet.
“I Louis Nielsen kan vi godt lide at lave lidt sjov sammen med kunderne, og vi håber, at mange har lyst til at stille op med deres gamle, tunge briller, siger chefoptiker Susanna Enemark.
Den lokale mester vinder naturligvis ekstra tynde og lette briller. Vinderen går desuden videre til den landsdækkende finale, hvor Danmarksmesteren err den dansker, der i konkurrenceperioden har smidt det tungeste par briller på vægten i en af Louis Nielsens 74 butikker. Danmarksmesteren 2015 får vinderbrillens vægt i 14 karat guld!
For at deltage i DM i tunge briller 2015 skal man ind til Louis Nielsen senest fredag 18. september for at få sin brille vejet og blive registreret som DM-deltager.