Fortsæt til indhold

Jazzlegende til Skanderborg

Samfund
Erland Rasmussen

Det betragtes som lidt af et scoop, at det er lykkedes Skanderborg Jazzklub at få saxofonlegenden, Scott Hamilton, til byen for at give koncert.
Scott Hamilton har spillet og indspillet med en lang række af jazzens største navne, og han betegnes som en af sin tids helt store jazzmusikere.
Saxofonisten Scott Hamilton spiller jazzklassikere hentet fra den amerikanske tradition i en iørefaldende stil
Hamilton akkompagneres af Jeppe Smith-Olsen på bas, Kristian Leth, trommer, samt pianisten Ole Kock Hansen, som er kendt for sine mange år som leder af DR Big Band og for sit samarbejde med bassisten NHØP.
Koncerten finder sted torsdag 10. december klokken 20 på Vestermølle i Skanderborg. Der kan bestilles mad på Restaurant Vestermølle inden koncerten.
Desuden vil der fra klokken 18 være salg af brugte jazz-CD'er fra en usædvanlig samling på over 600 CD'er, oplyser Skanderborg Jazzklub.