Vild med dans-stjerner besøger snart Brabrand
City Vest er klar med gratis oplevelser i hele december.
Stjernetorvet er traditionen tro forvandlet til et eventyrligt juleland, som har åbent alle dage frem til jul. Julemanden sidder fra 4.-23. december klar i sin stol ved julelandet og tager imod børnenes juleønsker - han har en sæk små gaver med, som de mindste får, hvis de giver ham deres sutter. Det sker torsdag-fredag klokken 15, 16 og 17 og lørdag-søndag kokken. 11, 12 og 13.
På Madtorvet kan man desuden opleve følgende: 5. december klokken 12 kommer Thomas Evers Poulsen og Ena Spottag forbi og danser samt skriver autografer. 12. december klokken 12 lægger Pyrus vejen forbi med sit juleshow. 19. december klokken 14 kan Postmand Per opleves med musik og konkurrencer. 20. december er det så Byggemand Bob, som spreder julesjov klokken 14.