Langkær-elever stod helt selv bag musical
I sidste uge opførte elever fra Langkær Gymnasium flere måneders arbejde
Christina S. Johansen
Eleven Jakob Kjær Bødker fra musiklinjen på 'Langkær Gymnasium STX, HF og IB World School' har de seneste måneder egenhændigt påtaget sig opgaven at nyfortolke Aarhus-forfatteren Svend Åge Madsens roman 'Se dagens lys'. Resultatet er en musical, som blev opført af Langkærs elever i sidste uge.
Jakob Kjær Bødker tog selv kontakt til Svend Åge Madsen og fik lov til at nyfortolke romanen. Send Åge Madsen, var da også blandt publikum, da musicalen blev opført.
Langkærs elever har arbejdet på højtryk for at stable musicalen på benene. Musicalen er nemlig elevstyret - eleverne er altså drivkraften bag hele opsætningen, både instruktion, kostumer, musik og koreografi.