Der er blevet sat kulør på klubben i Rosenhøj
Et stort vægmaleri pryder nu fritids- og ungdomsklubben i Rosenhøj
En kunstner, en gruppe lærlinge samt børn og unge fra fritids- og ungdomsklubben i Rosenhøj. Det er opskriften på et projekt, der har givet et helt nyt vægmaleri i klubben, hvor der var fernisering 9. september.
Det er BRFKredit og Jyske Bank, der har taget initiativet.
Kunstneren Max Parylewicz har udviklet ideerne sammen med børnene og de unge til murmaleriet ved sportsbanen. Elever fra Aarhus Tech har som en del af deres praktikforløb udført opgaven, og projektet har på den måde både skabt forskønnelse i området, men også styrket fællesskabet i klubben.
“For mange af børnene har det været nyt at arbejde med kunst - og sætte billeder på deres ideer og tanker. Så det har været en spændende og udfordrende proces, der nu munder ud i et kunstværk, som forhåbentlig kan glæde klubbens børn i mange år frem. Og som en sidegevinst har vi skabt en spændende opgave for unge mennesker under uddannelse,” siger CSR-direktør i Jyske Bank og BRFKreit, Lene Hjorth i en pressemeddelelse.