Hæder til fire aarhusianske unge
Fire ud af 25 vindere af Metalindustriens Lærlingepris er fra Aarhus-området
Når Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen, uddeles i Den Sorte Diamant i København, er fire unge aarhusianerne blandt vinderne.
Sammen med 21 andre lærlinge fra hele landet bliver de hyldet med den fine hæder.
Det drejer sig om automatiktekniker Tobias Vejen Bang fra Aarhus, som er indstillet til prisen af både sin virksomhed, Grundfos A/S, og sin skole, Mercantec.
Derudover vinder personvognsmekaniker Kim Sejr Møller Jensen fra Solbjerg. Kim er indstillet til prisen af både sin virksomhed, PROBILER A/S, og sin skole, Teknisk Skole
Industritekniker Henry Carl Riisfeldt fra Viby er indstillet til prisen af både sin virksomhed, TM-Industri ApS, og sin skole, AARHUS TECH.
Til sidst er klejnsmed Andreas Birkø fra Aarhus indstillet til prisen af sin virksomhed, Egå Smede- og Maskinværksted ApS, og sin skole, AARHUS TECH.
Udover den flotte pris, kan alle 25 lærlinge bryste sig af et 12-tal i svendeprøven.