Kampen om drikkevandet er nået til Aarhus syd

Efter gentagende fund af pesticider i vores drikkevandsboringer har Aarhus Kommune valgt at bruge sin mulighed for at lave indsatsplaner, der skal beskytte vores grundvand i de områder, hvor det ikke er naturligt beskyttet. Sådan en indsatsplan vedtog vi fornyelig i byrådet for Aarhus Syd.
Det har fået en gruppe landmænd til at fare i flint, og de truer nu med at slæbe kommunen i retten. Landmændene mener ikke, at de er skyld i forureningen og kræver større kompensation fra Aarhus Kommune. Det står i skarp kontrast til den tilgang, som vi har valgt i byrådet, hvor vi ønsker at indgå frivillige aftaler med de berørte landmænd for at stå sammen om at beskytte vores grundvand. De berørte landmænd tilbydes enten økonomisk kompensation eller jord et andet sted. Alligevel ser det nu ud til at blive en kamp med drikkevandet som gidsel.

De undersøgelser, som Aarhus Kommune har lavet, viser, at hver tredje af de undersøgte boringer er truet af pesticider. Det kan ende i en miljømæssig katastrofe, hvis ikke vi tager det her alvorligt. Lige nu udnytter vi alle de drikkevandsressourcer, som vi har. Og man kan blive helt dårlig ved tanken om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis ikke vi stopper brugen af plantegifte på den jord, der ligger over vores grundvandslommer. Det er landbruget, der håndterer 97% af de pesticider, som vi ser i vores grundvand, og nogle steder kan forureningen kun stamme fra landbruget.
Der er altså ingen tvivl i mit sind: Hensynet om at sikre rent drikkevand til de fremtidige generationer vejer tungere end den enkelte landmands ret til at sprøjte på sine marker - vi rækker gerne hånden ud som samfund, men sprøjtningen på de følsomme jorde må stoppe.