Fortsæt til indhold

Erhvervslivet sætter turbo på digitalisering

Dansk Industri stiller sig, sammen med en stribe toneangivende danske topledere, i spidsen for en større indsats, der skal gøre Danmark til en global digital frontløber. Virksomheder som Grundfos, Danfoss, Danske Bank, Vestas, Microsoft, Google og Falcon

Samfund
Arkiv

DIGITALISERING Baggrunden for DI's initiativ er, at danske virksomheder i stigende grad bliver udsat for konkurrence fra helt uventet kant - fra virksomheder, der tager digitale løsninger og internet i brug på nye måder.
Digitaliseringen åbner for store muligheder for nye ordrer, vækst og arbejdspladser, hvis Danmark går forrest i udviklingen og virksomhederne er klar til at omstille sig, så de ikke alene kan overleve – men vinde over deres konkurrenter i det digitale kapløb.
- Danmark skal være et digitalt fyrtårn. Vi er et af verdens dyreste samfund at leve og drive virksomhed i. Derfor kan vi også kun konkurrere, hvis vi er blandt de mest produktive i verden.
Og her er digitaliseringen blevet en grundlæggende game changer, der giver mulighed for at tage nogle massive hop fremad i produktivitet. Det gør digitalisering til et helt afgørende konkurrenceparameter for Danmark.
Hvis vi går forrest, er det os, der får jobbene. Hvis ikke, bliver vi kørt bagud, siger adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri.
Dansk Industris Digitaliseringsindsats løber frem til udgangen af 2017 og skal styres af et virksomhedspanel.
Panelet består af 16 topledere, som skal komme med anbefalinger til både virksomhederne selv og til politikerne om, hvordan landet og erhvervslivet bliver mere digitalt. Samtidig har DI nedsat en digital taskforce internt i DI, der skal få panelets anbefalinger ud at arbejde.
- Hvis ikke danske virksomheder skal blive udkonkurreret af nye og overraskende spillere på markedet, er det vigtigt, at de tager alle kreative kræfter i brug for at udvikle sig, bruge nye digitale løsninger og analysere, hvor fremtidens konkurrence kommer fra.
Danske virksomheder skal selv være de nye overraskende spillere på markedet, siger Karsten Dybvad.
sl