Et salg er på trapperne
Forhåbentlig allerede i år er den nedlagte tank på Skanderborgvej solgt
I seneste udgave bragte Lokalavisen en artikel om den nedlagte Statoil på Skanderborgvej 159.
Viby Fællesråd mener, at tanken er beskæmmende for hele kvarteret og ønsker en løsning på den forfaldne tank hurtigst muligt.
Om så det er en ny tankstation, nedrivning eller bare en spand maling.
Det var desværre ikke muligt at få et svar fra Statoil inden deadline, men selskabet er nu vendt tilbage.
“Statoil Fuel & Retail ejer fortsat grunden på Skanderborgvej i Aarhus, men der forelægger nu en underskrevet, betinget købsaftale fra potentiel køber. Den endelige gennemførelse af handlen afhænger derfor af en række faktorer, som vi ikke har mulighed for at kommentere på. Men det er vores forhåbning, at den endelige handel kan afsluttes i indeværende år. Så længe betingelserne for købet ikke er endeligt afklaret, så har vi desværre ikke mulighed for at kommentere yderligere,” skriver Jane Lee Schneider, som er kommunikationschef i Statoil, i en mail til Lokalavisen.