Fortsæt til indhold

Lederens primære opgaver

Samfund
Arkiv

Af Michael Jensen, Hadsten. Direktør i Colea Consult I min verden dukker diskussion om, hvad ledelse egentlig handler om, og hvad god ledelse er ,ofte op. Buddene er mange, men når jeg tænker over hvad de medarbejdere, som ledere leder, oftest efterspørger så kan det koges ned til to ting. 1. Viden om hvad, der er organisationens mål 2. En ledelse, der interesserer sig for, hvor jeg er og hvordan jeg har det. Jeg mener ikke ledere skal begynde at lege pædagoger og at vi skal til ligefrem at nurse de ansatte, men alene det, at de ansatte vises opmærksomhed på den rette måde er nok. Og det handler bl.a. om, at vi kommunikerer organisationens mål og strategi klart ud. Det handler også om at fortælle de ansatte med jævne mellemrum, hvordan det går organisationen, på godt og ondt. Det handler ligeledes om at huske at lytte til medarbejdernes forbehold en gang imellem og derefter at tage dem alvorligt. Jeg var i denne uge til møde på en virksomhed på Sjælland, som jeg har arbejdet med en årrække. Jeg skulle til opfølgningsmøde på en proces med direktøren, og mens jeg ventede i receptionen dukkede en fra ledergruppen op som gav mig hans version af tingenes tilstand. Det der slog mig, da jeg senere vendte situationen med direktøren var ,at det var som beskrivelsen af to forskellige planeter. Jeg skal ikke dømme om, hvem af de to, der har (mest) ret, blot påpege, at det er slående så forskellige opfattelser der kan være af virkeligheden, selv i en ledergruppe. Opfordringen lyder derfor at vi er nødt til at styrke den interne kommunikation, så vi kan sikre et fælles verdensbillede. ”Ledelse handler om at vide, hvor folk er og hvor vi er på vej hen” Kim Skibsted (kommunikationsdirektør hos Grundfos)