Børn boltrede sig i Rundhøj
Camilla Olesen
Selv om de først skal i skole om et år eller to, var 90 børnehavebørn på besøg på Rundhøjskolen, hvor de dansede, hoppede og legede en hel formiddag.
“Vi har i forvejen stor succes med vores 'store legedag' i efteråret, som er for børn, der skal begynde i skole efter sommerferien. Med arrangementet vil vi gerne give børnene en god oplevelse, så de forbinder skolen med noget rart og spændende,” siger lærer på Rundhøjskolen og tovholder på projektet, Kirsten Bjørn Larsen i en mail til Lokalavisen.