Kunsten at skabe forpligtelse
Af Michael Jensen, Hadsten.
Direktør i Colea Consult
Jeg hører ofte ledere udtrykke frustration over deres medarbejderes manglende ansvarlighed, forpligtelse og arbejdsindsats.
Selvsamme ledere oplever jeg gang på gang træffe beslutninger hen over deres medarbejderes hoved, som om de var umælende kvæg.
Det er nærmest som om ledelsen tror, at bare den brokker sig længe nok, så ændrer forholdene sig nok på et tidspunkt.
Jeg skal ikke påstå, at det er ukompliceret at ændre disse forhold, så var det nok sket tidligere, men omvendt tror jeg på, at hvis vi ønsker at ændre et andet menneskes adfærd, så skal vi starte med at ændre vores egen.
Så længe vi bliver ved med at gøre det samme, kan vi nemlig ikke forvente at opnå andet end de samme resultater.
Hvis du ønsker at skabe en større grad af tilslutning og forpligtelse, vil jeg derfor opfordre dig til at tilgodese nedenstående behov hos dine medarbejdere :
1. En klar vision som medarbejderne kan være stolte af
2. En målsætning alle finder det værd at kæmpe for
3. Sammenhæng mellem på den ene side vision og mål og på den anden side det vi laver i hverdagen
4. Konsekvent og retfærdig ledelse
5. Alles behov for medindflydelse på egen hverdag
6. Kontinuerlig information og feedback om hvor virksomheden er og hvordan det går
7. Anerkendelse for et godt stykke arbejde
8. Mulighed for avancement
Med fokus på disse behov vil forpligtelsen komme - så udfordringen er om du er klar?
”If you would lift me you must be on higher ground”
Ralph Waldo Emerson