Fortsæt til indhold

Ny hos Advodan i Glostrup

Et af hovedstadsområdets største advokatkontorer, Advodan i Glostrup, opruster med ansættelsen af erfaren juridisk chefkonsulent fra Glostrup Kommune.

Samfund
Arkiv

Glostrup Kommunes mangeårige juridiske chefkonsulent, 42-årige Pernille Debes, er netop blevet ansat hos Advodan Glostrup, der med 40 medarbejdere - heraf 18 jurister på de to afdelinger i Glostrup og Taastrup - er et af hovedstadsområdets største advokatkontorer uden for København.
Pernille Debes kommer fra en stilling som juridisk chefkonsulent i Glostrup Kommune. Her har hun været ansat i 17 år og har oparbejdet en bred erfaring og specialviden inden for den kommunale sektor.