For ham er maratonløb en træningstur

For cirka 2.500 år siden løb den athenske langdistanceløber Pheidippides 246 kilometer fra Athen til Sparta for at bede om hjælp i krigen mellem grækerne og perserne. Ifølge græsk historie nåede han frem dagen efter, han var taget afsted, og denne bedrift er den historiske baggrund for ultraløbet Spartathlon, der siden 1983 har været afviklet hvert år i september på den samme rute, som Pheidippides løb.
“Det er ikke det længste eller hårdeste ultraløb, der findes, men Spartathlon er Spartathlon. Det kan sammenlignes med Hawaii Ironman eller British Open i golf. Kun cirka 50 procent gennemfører, så det er ingen selvfølgelighed at gennemføre,” fortæller 42-årige Per Ree fra Horsens.
Han skal i år som den første 'indfødte' horsensianer deltage i Spartathlon den 25. - 26. september.
Foruden den særlige historiske betydning adskiller løbet sig fra andre ultraløb ved at være særligt hårdt i begyndelsen, idet løberne maksimalt må bruge 9.30 timer på de første 80 kilometer.
“Alle kvier sig ved at lægge hårdt ud fra start, og mange falder for tidsgrænsen i Spartathlon,” fortæller Per Ree, som har læst tidligere deltageres 'race report' og snakket med flere af de blot 28 danskere, der igennem årene har deltaget. Varmen er en ekstra hård modstander for kolde nordboere, og ifølge Per Rees vurdering har maksimalt en tredjedel af de danske deltagere igennem årene gennemført.

Pludselig indskydelse

Per Ree har løbet siden 2007, hvor en pludselig indskydelse fik ham til at løbe fire kilometer.
“Det var et mareridt, men jeg besluttede mig for, at nu skulle det være, og siden har jeg løbet mindst tre gange om ugen uden undtagelse.”
Løbeturene blev med tiden længere og længere, og Per Ree har frem til 2013 løbet en halv snes maratonløb på tid. I 2013 løb han Berlin Marathon på 3.08 timer.
“Jeg løb efter uret og havde fokus på at holde tiden, men det var ikke en glæde mere. Jeg elsker at løbe og være ude i naturen, men en god tid gav mig ikke glæde. Jeg havde brug for noget andet,” fortæller han.
Sammen med sin kone Jane var Per i september 2013 på Mors for at se 'Mors 100 Miles'. Et løb på 160,9 kilometer, som Per besluttede at løbe året efter. Inden da stillede han i foråret 2014 op til DM i 100 kilometer løb, hvor Per meget overraskende for ham selv blev nummer to. Det gav lyst til at klø på frem mod 100 mil løbet senere på året på Mors, hvor det også gik over al forventning.
I det løb fulgtes Per Ree næsten hele løbet med Thomas Staun fra Horsens, og de to nåede i mål lige under 18 timer, som er en den magiske grænse i dette løb og udløser en to liters fadlagret whisky i præmie.

Tårerne væltede frem

Ved målet ventede konerne på deres dødtrætte mænd.
“Det var et enestående øjeblik. Tårerne væltede bare frem, og jeg kan slet ikke sætte ord på den glæde, der flød igennem kroppen,” fortæller Per.
“Det er også meget hårdt for supporterne, som føler med os, lider med os og glæder sig over vores succes. De har en stor andel i det, og der er en gensidig indlevelse. For mig er det vigtigt med opbakning hjemmefra, for ultraløb tager megen tid. Jeg har løbet over 4.000 kilometer siden nytår. I maj og juni løb jeg to gange om dagen. Jeg stod op klokken 5 om morgenen for at løbe 10 kilometer og løb igen om aftenen efter arbejde. Der er ikke meget energi tilbage til store udskejelser, så opbakningen fra Jane er helt uvurderlig. Uden hendes støtte og accept er det umuligt. Det kræver stor forståelse for omgivelserne, for at jeg kan være i mine løbesko med god samvittighed.”

Stort hold danskere

Jane tager også med til Grækenland for at bakke op om Per i hans hidtil største løbeudfordring. Hun får selskab af Mette Kokholm, der tager med for at støtte sin mand Thomas Kokholm, som også er fra Horsens. Konerne vil stå på de depoter ude på ruten, hvor løberne må få hjælp fra andre. Der er 75 depoter på ruten med cirka 3 kilometer imellem sig, men der er 40 kilometer imellem depoterne, hvor man må få hjælp fra andre og for eksempel tage imod medbragt mad.
“Jeg kan ikke løbe og spise på samme tid, så når jeg skal spise, går jeg 500 meter på 5-7 minutter. Men du er altid i bevægelse,” fortæller Per.
Der er i alt 11 danskere med i Spartathlon 2015. Det er det højeste antal nogensinde, og et par af de danske løbere har ifølge Per Ree mulighed for at blande sig med de allerbedste.
Per har selv for nylig været på Mallorca for at prøve at løbe i den varme, der venter i Grækenland.
“Jeg forbereder mig grundigt. Det betyder meget for mig, at jeg bagefter kan sige, jeg gjorde, hvad jeg kunne.”
Men som han siger, kan man ikke undgå at få kriser undervejs i ultraløb, og når det sker, henter han styrke ved at tænke på sine nærmeste.
“Jeg har min vilje fra min far, som var enestående stærk mentalt og ikke ville have speciel behandling, selvom han var nyresyg. Det er også godt at tænke på min førstefødte datter Emilia, som har Downs syndrom, og som med sin vilje er nået langt trods sine begrænsninger.”