Kunstnere møder folk til workshops
Der bliver lejlighed til at møde tre forskellige kunstnere, når Galleri Art Expo i Hørning fortsætter juleløjerne.
Lørdag 12. december er det således kunstdrejer og træskulptør, Tage Pedersen, som har indrettet arbejdende værksted i galleriet.
Billedkunstner Hanne Sørensen inviterer denne dag også børn og vokse til at se et maleri blive til. Man kan følge med, helst sådan lidt på afstand, så man ikke få maling på tøjet.
Workshoppen denne lørdag står glaskunstner Trine Appelon for. Dette kursus er for alle, der vil lære at lave juletræer i glas, og man bliver guidet igennem hele processen.
Selv om det umiddelbart lyder som en farlig kombination med børn og glas, så kan børn ned til 5 år være med på kurset.
Sted: Galleri Art Expo, Søvejen 35, 8362 Hørning, klokken 10-14.
Entre er gratis, men workshops skal man tilmeldes. Tilmelding på www.artexpo.dk