Handlinger i fri luft får nu mere sus under vingerne
Tre lidt luftige indsatsområder giver vide rammer for at få glæde af naturen
Politikerne har fået konkrete forslag til udmøntningen af friluftsstrategien. Det fremgår af materialet, som politikerne i de berørte udvalg skal tage stilling til.
Friluftsstrategien spiller sammen med og udbygger Favrskov Kommunes øvrige politikker og planer på tværs af politikområder.
Det overordnede i friluftsstrategien handler om tre områder:
*Stier og forbindelser
*Friluftsområder
*Information og formidling
Der er i 2015 afsat en halv million til projekter på området.
”Jeg er tilfreds med friluftsstrategien. Den binder ikke så hårdt, og den bygger videre på ting, der allerede er i gang,” siger formanden for udvalget kultur og fritid, Anders Nørgaard.
Et eksempel på det sidste er en eventuel udbygning af Favrskovruten med en trampesti fra Norring til Norringure.
Af andre forslag, som politikerne kan prioritere i, kan nævnes:
*Etablere en skovlegeplads ved Naturværket i Hinnerup.
*Shelter og bålplads i Ulstrup i forbindelse med projektet ved Dannebrogspladsen.
*Understøtte og markedsføre geocaching