Så’ der matematik: Fuld fart frem og tæppet ud
Voldumegnens Friskole har taget læringstæpper i brug i undervisningen
To klasser samles i den store sal på Voldumegnens Friskole. Eleverne fra 1. klasse skal sammen med 5. klasse have matematik.
De unge drøner ind i salen og vælger et tæppe, slår sig ned og begynder straks at gøre det, som læreren tidligere måtte bede dem om.
“Ja, de er allerede gang, helt af sig selv. Man er jo privilegeret som matematiklærer, at de udnytter tiden, mens vi venter på, at de sidste kommer ind fra frikvarteret. Nu laver de geometri på tæppet der,” siger lærer Joachim Juul Appe.
Lære af hinanden
Han er sammen sin kollegaen Tascha Skou Sørensen den næste times tid i færd med at lære de unge om tal. Men det klarer eleverne næsten selv.
Dem fra 5.klassen lærer fra sig, det samme gør 1.klassen, som har et tæppe, de lidt ældre ikke kender så godt.
Et andet sted i salen står to elever og udfordrer hinanden.
“Når han siger og kaster et tal til mig, så skal jeg fortælle ham, hvad det dobbelte er,” siger en pige fra 1. klasse. Hun sender et tal tilbage: “14” “Uh, den var svær.”
Tæpperne er tildels bevilget af skolens støtteforening. De bruges også i sprogundervisningen, hvor eleverne kan hoppe op på grammatiken.
TV: Her elsker ungerne matematik og geometri ... / Michael Wulff, journalist
Opslået af FavrskovPosten på%26nbsp;17. december 2015