Favrskov Kommune er på Facebook
Favrskov Kommune har netop fået sin egen officielle facebook-side.
“Vi vil fortælle nyt fra kommunen på siden og det skulle helst betyde, at kommunen får en anden, mere nær nyhedsformidling,” siger kommunikationskonsulent Jakob Christiansen fra Favrskov Kommune.
Der skal postes aktuelle nyheder, servicemeddelelser og information om aktiviteter i kommunen.
Over 70 af landets 98 kommuner har allerede en facebook-side og nu er Favrskov kommet på et socialt medie.
“Vi har ikke været på før, simpelthen fordi vi skulle lære af de andre kommuners erfaringer,” fortæller Jakob Christiansen, der indrømmer at kommunen er sent ude.
“At vi er på facebook kommer ikke til at koste flere af kommunens ressourcer, men det skal gerne være en mulighed for at nå nogle borgere, vi ellers ikke kommer i kontakt med. Vi vil gerne åbne op for en mere levende dialog,” understreger borgmester Nils Borring.
www.facebook.com/favrskovkommune