Røgen går bagud af dansen, mens Skjød holder takten
Favrskov er med i Kulturhovedstad Aarhus 2017. Nu giver det penge
Der er netop frigivet 14 millioner kroner til 39 projekter rundt i regionen. 228 ansøgninger kom ind. De udvalgte indgår i det officielle program for kulturhovedstaden.
Af de 39 projekter, der får penge, er et fra Skjød. Det skulle have været Røgen, men her har man jo gang i så meget andet. Skjød er en åbenbar afløser. Det er jo netop også usædvanlig landsby, der hele tiden er innovativ og arbejder for sammenhold og fællesskab.
Dansen bliver det, som kitter det hele sammen.
Dansescenen Bora Boras ”Dans din nabo” bruger dans til at bringe borgerne tættere sammen.
Mere konkret handler det om, at i 2017 besøger den internationale kunstnergruppe ”hello!earth” for at møde byens borgere, indsamle viden og sammen med dem skabe en forestilling, der skal spille 12 gange i Skjød.
”Dans din nabo” bruger dans på en ny måde til at gentænke en landsbys møde
Metoderne, der udvikles i projektet, samles til undervisningsmateriale for skolebørn i alderen 9-15
Til danse-projektet er der bevilget 350.000 kroner.
Skemaet for start og slut:
April 2017: En gruppe kunstnere kortlægger Skjød.
Spilleperioden er i september.