Fortsæt til indhold

El-cyklerne ruller deruda’

En halv omgang jorden rundt på el-cykel, lyder summen af det samlede kilometertal fra cykel-projekt

Samfund
Anette Bonde

Ni borgere i Lyngby og Trustrup har tilsammen cyklet 17.500 kilometer i løbet af 23 uger. Det er mere end nogen vist havde regnet med, da projekt Cykellandsby Trustrup-Lyngby med elcykler startede. Da var ambitionen, at borgerne hver især ville cykle 10 kilometer dagligt i gennemsnit, det vil sige i alt 14.490 kilometer.

Der skal bruges pedalkraft

Flere af borgerne i testen er blevet spurgt, om elcyklen ikke bare er en knallert med elmotor. Men de kan fortælle, at der skal trædes i pedalerne for at komme frem. Hvis man bruger maksimal hjælpekraft, løber cyklen hurtigt tør for strøm, og så er den tung at trække hjem, idet den vejer 25 kilo.
De sundhedsfaglige konsulenter på Sundhedsskolen i Grenaa har lavet et sundhedstjek af deltagerne før og efter testperioden. De fortæller, at de fleste har opnået en forbedring, enten i form af øget vægttab, bedre kondital eller begge dele.