Dengang 700 syede hos Vanggaards

Maja Jakobsen møder stadig indimellem damer, som kommer hen til hende og siger:
“Vi arbejdede da sammen hos Vanggaards!”.
Den i dag 86-årige dame var en af over 700 ansatte på Tage Vanggaards Kjolefabrik i 1960'erne - det, der i dag er blevet til Vanggaards-centret.
Dengang var kjolefabrikken på Vestre Ringgade i sine velmagtsdage.
Tage Vanggaard opbyggede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930'erne, og omkring 1957 rykkede fabrikken fra den oprindelige placering i Jægergårdsgade 14 og til Tage Vanggaards nyopførte fabrik på Vestre Ringgade.
Herfra voksede produktionen til en overgang at kunne kalde sig Danmarks største kjolefabrik.
I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere.
Maja Jakobsen arbejdede i tilskæreriet fra 1962-1975. Hun rettede de kjoler, der var fejl i.
“Jeg husker det som et rigtigt godt sted at være. Der var et godt sammenhold og ingen ballade,” siger Maja Jakobsen, der dengang boede lige over fabrikken, og i dag er rykket lidt længere op ad Paludan Müllers Vej.
Hun havde dengang en mand og to små børn og arbejdede på fabrikken fra morgen til middag.
'De kan holde i mange år'
Fabrikant Tage Vanggaard var ikke en mand, som kvinderne i tilskæreriet så meget til. Dog husker Maja Jakobsen tydeligt, dengang hun fejrede sit 10-års jubilæum.
“Det var en tradition, at han kom med blomster, når der var jubilæum – så vi gik lidt og gættede på, hvornår han mon ville komme. Og da han kom, sagde han til mig: 'De ser jo ud til at kunne holde mange år endnu.' Han forventede ellers ikke, at kvinder arbejdede i så mange år,” siger Maja Jakobsen, der aldrig selv manglede kjoler i de år, hun var ved Vanggaards.
“Én eller to gange om året blev der solgt ud af resterne, så vi kunne købe billigt stof, og selv sy kjoler. Alt det billige tøj, jeg havde dengang,” husker Maja Jakobsen.
Men koldt var det også.
“Om vinteren kunne det fyge ind med sne, fordi de skrå vinduer i loftet var utætte. Men jeg var rigtig glad for at arbejde der,” fortæller hun.
Der er specielt et øjeblik på fabrikken, som hun husker ganske tydeligt og som gjorde et stort indtryk på hende.
Det var, da alle maskiner stod stille.
“Jeg kan huske, at der var den her lille pige, som var blevet bortført i København og hele Danmark ledte efter hende. Så blev det en dag meldt over radioen, at hun var blevet fundet, og da stod alle maskiner stille. Jo, det var en stor dag,” siger Maja Jakobsen.
Også Lissa Mortensen, der nåede at arbejde hos Tage Vanggaard i 24 år, har mange gode minder fra den tid.
“Det var Jordens bedste arbejdsplads. Der var et godt sammenhold og en god tone,” siger den i dag 81-årige dame, der ligesom Maja Jacobsen stadig bor i området ved Paludan Müllers Vej.
Kunne ikke holde en saks
“Jeg var også i tilskæreriet. Først fra 1960 og en fem-seks år frem, og derefter igen fra 1969 til fabrikken lukkede. Det var en katastrofe, da det skete,” fortæller hun.
Inden hun begyndte på fabrikken, havde hun blot haft tre måneders uddannelse i Aalborg.
“Jeg kunne slet ikke holde på en saks, da jeg begyndte hos Vanggaards,” husker hun.
Men hun kom hurtigt efter det og blev glad for stedet.
“Det var meget afvekslende arbejde, vi havde aldrig ondt i ryggen,” fortæller Lissa Mortensen, der var midt i halvtredserne, da fabrikken, efter Tage Vanggaards død i 1986, måtte lukke få år efter.






dengang og nu
I en artikelserie sætter Lokalavisen fokus på Aarhus dengang og nu. I første artikel fortæller vi historien om Tage Vanggaards Kjolefabrik.
Vi takker for de mange henvendelser, vi har fået angående fabrikken, og opfordrer læserne til at sende os nye bud på markante steder i byen, der ikke er mere, men som I kan være med til at fortælle historien om, så byens historie ikke går i glemmebogen.