1.600 almene familieboliger
Kristian Würtz, Socialdemokraterne
“Vi har i et godt samarbejde med både Aarhus Teater, erhvervsliv og borgere fået sat gang i omdannelsen af Bispetorvet, som for alvor vil komme til sin ret, når temperaturerne igen bliver højere. Et andet øjeblik, som jeg ser tilbage på med glæde, var, da vi i begyndelsen af året kunne præsentere, at boligforeningerne indretter cirka 190 almene boliger, når Psykiatrisk Hospital i Risskov bliver forvandlet til nye boliger fra 2018. Men det største politiske øjeblik i 2015 er for mig, da vi ved budgetforliget fik afsat penge til, at vi i de kommende fire år skal bygge 1.600 almene familieboliger, så vi får en blandet by, hvor ganske almindelige familier har råd til at bo i den del af byen, som de ønsker.”