Fortsæt til indhold

Klæd dig ud som én fra Iqbal-bøgerne

Auning Bibliotek inviterer til udklædningskonkurrence

Samfund
Anette Bonde

Hvis man er ferm til udklædning, kan man på Auning Bibliotek komme på 'Wall of Fame” og vinde to biografbilletter til filmen ”Iqbal og den hemmelige opskrift”. Iqbal er hovedpersonen i syv bøger skrevet af Manu Sareen, og filmens manuskript er skrevet af Renée Toft Simonsen. Den har premiere 17. december.
Filmen handler om drengen Iqbal, veninden Sille og Iqbals lillebror Tariq, der ved et uheld kommer til at springe deres skole i luften. To forbrydere vil nu have fat i opskriften på det tilfældigt bryggede sprængstof og sprænge Tivoli i luften. Tariq kan ikke præcist huske opskriften, så forbryderne kipnapper den nuttede lillebror Dindua. Jagten går ind for at befri Dindua og redde Tivoli.
Konkurrencen går ud på at klæde sig ud som en af figurerne i filmen, tage et billede af sig selv og sende det til bibliotekets mail.
Biblioteket har opstillet rekvisitter, udklædningstøj og sminke. På biblioteket bliver billedet hængt op på Wall of Fame.
Vinderen af konkurrencen bliver fundet fredag 18. december. Man kan godt deltage flere gange i forskellige udklædninger.